Hvad er det?
EasyIQ ConnectAnywhere er et lille stykke software udviklet til undervisere, elever og studerende for at integrere hele skolens it-undervisningsmiljø i brugerens eget it-udstyr.
EasyIQ ConnectAnywhere virker på både Windows- og Mac-maskiner. I videoen herunder kan du se, hvor nemt EasyIQ ConnectAnywhere downloades og installeres. Brugerfladen er samtidig intuitiv og enkel.
Altid adgang til alt
Med EasyIQ ConnectAnywhere er det lige så enkelt for brugeren at arbejde fra en af skolens maskiner, som fra brugerens private maskine. Systemet integrerer med både lokale ressourcer og ressourcer i skyen . Med single sign on (kun ét brugernavn og password) og en linksamling til alle tilgængelige ressourcer bemærker brugeren ikke, om der arbejdes lokalt eller i skyen.
Formålet med EasyIQ ConnectAnywhere er, at brugeren skal opleve it, der fungerer ligesom el fra en stikkontakt: som en tilgængelig ressource overalt.
Som en økonomisk sidegevinst sænker de forbedrede muligheder samtidig skolens udgifter til it-indkøb, da brugerne kan bruge deres eget udstyr.